Farvel til det danske biblioteksvæsen (og tak)

Efter 8 år i biblioteksverdenen med en masse spændende projekter og dejlige kollegaer i hele landet har rastløsheden meldt sig.

Jeg har derfor sagt min stilling som webudvikler ved Roskilde Bibliotekerne op og er nu blevet ansat i udviklingsfirmaet Pentia.

Pentia er nok mest kendt for at stå bag udviklingen af content management systemet Sitecore, der i de seneste år er eksploderet i udbredelse. I dag er Sitecore et separat firma med over 1200 partnere fordelt over det meste af verden og systemet danner basis for et utal af webløsninger.

Jeg er personligt både beæret og glad for at være en del af Pentia og for at få muligheden for at arbejde fuld tid med Sitecore, der i øjeblikket er et af de mest avancerede content management frameworks.

Men det er dog ikke helt uden et stik i hjertet, at jeg forlader biblioteksverdenen. Det var der, jeg trådte mine barnesko og der jeg har fået så mange spændende udfordringer og igennem årene har fået chancen for at arbejde med et hav af spændende projekter. Nok kan man tage bibliotekaren ud af bibliotekerne, men man kan aldrig tage bibliotekaren ud af mig - og det er jeg stolt af.

Derfor tak til en spændende verden og især tak til Roskilde Bibliotekerne og Bibliotekernes Netguide, der har givet mig mange gode oplevelser igennem årene.

Jeg vil med spænding betragte bibliotekerne i fremtiden. Til alle de fatalistiske dommedags forkyndere, vil jeg blot sige rolig nu, der er en plads til bibliotekerne nu og det vil der også være i fremtiden. Tro på jer selv og lad være med at kopiere andres succes - find det I er gode til og gør det lidt bedre hver dag. Også selv om det ikke er digitalt og trendy.

Hilsen til hele biblioteksverdenen - pas godt på jer selv
- Bo

Biblioteksstyrelsens netstrategi

Hvorfor kan vi ikke lære af Google og Yahoo?

De fleste, der har mødt mig, er nok ikke i tvivl om, at jeg ikke er en varm fortaler for Biblioteksstyrelsens fremtidige strategi for bibliotekernes nettjenester. Men hvorfor virker det som om, at netop biblioteksbranchen er så ufattelig dårlig til at aflæse og drage fordel af resten af verdens erfaringer og gode eksempler?

Et af kernepunkterne i strategien er en konsolidering af bibliotekernes nettjenester i en fælles portal, der skal skabe øget synlighed og være med til at skabe styrke igennem sammenhold.

Det er i mange henseender et rationelt synspunkt og efter min mening et kærkomment tiltag, som man burde have taget fat på for længe siden.

Der hvor jeg til gengæld føler, at de gode intentioner går galt er, når Biblioteksstyrelsen derefter peger på ét samlet driftsmiljø for alle nettjenesterne som den logiske vej til at opnå dette mål.

Først og fremmest mener jeg, at et samlet system altid vil være en hæmsko i forhold til udvikling af nye eksperimenterende tjenester, da deres udviklingsstruktur altid vil være tvunget til at tage højde for det samlede systems arkitektur og integritet og derudover mener jeg, at udviklingen i et større system altid vil blive præget af topstyring og begrænset af centrale prioriteringer. Jeg er også af den overbevisning at ”skæve” udviklingstiltag, der ikke passer ind i den overordnede ramme vil få svære kår og sidst men ikke mindst, så bryder jeg mig ganske enkelt ikke om at lægge alle mine æg i en kurv.

Men det, der virkelig støder mig er, at man slet ikke har set på resten af verdens erfaringer og har taget udgangspunkt i de gode og dårlige erfaringer, som andre har høstet.

Først og fremmest behøver man bestemt ikke at lede efter mange nationale IT-projekter i det offentlige regi for at kunne konkludere, at udviklingen af store centrale systemer skaber en række problemer, der i sidste ende kan vise sig, at være uløselige og føre til det totale sammenbrud. Ja rent faktisk behøver vi i biblioteksbranchen ikke at se længere end til Biblioteksstyrelsens eget BORIS system, der skulle samle bibliotekernes webstatistik i et samlet system. En opgave, der ved første øjekast virkede meget homogen og let gennemførlig – men ikke desto mindre er systemet aldrig sat i drift.

Men hvorfor se på alle de dårlige eksempler og tage ved lære af dem, når det vil være endnu mere nyttigt at se på nogle af de gode og følge deres eksempel?

Google, MSN og Yahoo har om nogen vist, at det er IT opkøbenes tid og konsolideringen af de store brands. Snesevis af mindre projekter og services er blevet opkøbt af disse giganter og det har næsten udviklet sig til en industri, hvor nye services bliver tilføjet på ugebasis. Men i modsætning til den danske biblioteksbranche, så har disse giganter indset, at basis for at skabe et fælles brand og en samlet portal ikke kræver en samlet teknisk platform. Faktisk vinder de snarere ved at have mange små platforme, der i høj grad kan tilpasses til de enkelte services og i langt højere grad er i stand til at klare de hurtige omskift som en omverden i rivende udvikling skaber. Det der til gengæld holder alle disse services sammen, er ét stærkt fælles brand, der signalere samling og styrke og til dels en samlet portal, der giver adgang til de enkelte services.

Men skal vi virkelig kigge så fjernt som til de store internationale IT giganter, for at finde inspiration og fleksible løsninger? Nej bestemt ikke – se blot på EMU samarbejdet, der har fungeret i årevis. Hvem kender efterhånden ikke den letgenkendelige blå topbarre, der deles af alle deltagerne i EMU samarbejdet?




Her er et glimrende eksempel på, at man sagtens kan skabe fællesskab uden at skulle bruge store ressourcer til opbygningen af en fælles driftsplatform og at decentralisering i høj grad også kan være med til at skabe styrke og fleksibilitet.

Måske biblioteksbranchen burde overveje en samlet ekskursion – måske til den virkelige verden?

Tanker om Summa, Primo og Bibliotek.dk

Der har i den senest tid været megen snak om Summa, Primo og Bibliotek.dk som bibliotekernes fremtidige redningsplanke i det digitale univers og grundlæggende er der da også både gode meninger og intentioner bag disse tiltag. Men er de nu også en redningsplanke eller er de i virkeligheden blot afledningsmanøvrer, der leder os længere væk fra de virkelig problemer og de holdbare løsninger?

Problemet er, at ingen af disse tiltag i sig selv er i stand til at opfylde alle vores brugeres behov. Brugernes behov er jo langt fra stillet ved at kunne se bruger ratings, tags, kommentarer, oplysninger om hvad andre har lånt, bogforsider eller alt muligt andet berigende data eller ved at kunne søge i flere kilder samtidigt, hvis de ikke samtidigt kan se oplysninger om deres egne lånerforhold eller reservere et materiale direkte i én enkelt og overskuelig proces.

Vil det virkelig være til vores brugeres fordel, hvis vi flytter dem endnu længere væk fra disse funktioner ved at skyde endnu et lag ind i stakken og vil vores brugere virkelig påskønne alle vores velmente tiltag, hvis det i sidste ende blot placere dem længere væk fra mållinien?

Måske vil det rent faktisk være en bedre løsning, hvis vi holder fast i de traditionelle bibliotekssystemer og husker, at blot fordi den brugervendte webgrænseflade ikke er optimal, så rummer disse systemer en lang række andre funktioner, som hverken Summa, Primo eller Bibliotek.dk kan eller skal erstatte. Herunder hele lagerstyringen, indkøbs- og klargøringsprocessen og brugerstyringen. Her er jeg personligt af den mening, at vores investeringer vil være bedre givet ud, hvis vi fastholder den funktionalitet, der fungere optimalt i vores eksisterende systemer og i stedet tvinger vores systemleverandører til i langt højere grad at fokusere på de områder, der ikke virker.

I sidste ende er det nok en mere overkommelig opgave, at udvikle en ny webgrænseflade til et allerede velfungerende bibliotekssystem, end det er at udvikle et helt nyt abstraktionslag ovenpå det eksisterende.

De nyudviklede grænseflader kunne så til en afveksling være baseret på gængse programmeringsnormer, åbne standarder og tilgængelige API'er, der i langt højere grad giver bibliotekerne muligheden for selv at udvikle funktionalitet til deres systemer og netop "lege" med alle de nye web 2.0 begreber og implementerer tredjeparts funktionalitet fra Amazon, Google, del.icio.us osv.

Refleksioner fra konferencen Brugernes Bibliotek 17/1-2007 på CBS

Jeg kan ikke lade være med at tænke over dybden i nogle af de oplæg, der blev præsenteret på en ellers strålende konference og på hvor langt væk de måske i virkeligheden lå fra de visioner og idéer, der generelt er i spil i biblioteksverdenen.Vi taler om dialog og sociale teknikker, men oplægsholderne talte i sær om og slog på vigtigheden af at forstå vores kerneprodukter og hvor ringe disse i virkeligheden er.... og de har jo ret!

Hvis man overordnet ser på bibliotekernes digitale tilbud, så er der intet sket siden starten af halvfemserne og der skal langt mere til at tilfredsstille brugerne i dag. De kan jo se webbaserede lagerkataloger alle steder i dag fra den lokale pizzabagers hjemmeside til IKEA og de kan få nogenlunde det samme indhold - muligheden for at bestille en række varer og ikke meget andet. Den eneste forskel er bare, at vi ikke bringer ud! Lad os med det samme slå fast, at selv om vi har brugt uanede ressourcer på arbejdet med vores bibliotekssystemer, så er de i dag utidssvarende og fremstår faktisk mest af alt som en dårlig vittighed om midthalvfemsernes elendige brugerdesign og æstetiske mangler og værst af alt er, at de heller ikke tilbyder meget mere, end de gjorde den gang.

Et af de største problemer ved vores nuværende systemer er, at der er så ringe adgang til reelt indhold og her ligger der en kæmpe kamp, for at få langt flere af vores produkter digitaliseret, så de er tilgængelige for alle, når de har behovet. Dette er sikkert og vist, men det værste i mine øjne er nok pineligheden ved at måtte indrømme, at vi jo ikke engang kan levere en service, der er på højde med de kommercielle udbydere - vi sælger ikke varen igennem minimalistiske bibliografiske oplysninger om sidetal, udgivelsesår og forlag. Her har vi brugt millioner af kroner på udvikling af vores bibliotekssystemer og atter millioner på arbejdet med de bibliografiske poster og så er de stadigvæk så ufattelig ringe - det ryster mig.

Men hvad skal der så til?

Efter min mening kræver vores nuværende situation selvransagelse. Vi skal til at holde op med at skyde skylden på samfundets udvikling og føle os forurettede over, at brugerne i dag selv kan og vil og i langt højere grad selv ønsker at bestemme, hvad de vil have og hvornår de vil have det.Vi skal også til at se på os selv og i langt højere grad selv aktivt være smagsdommere. Synes vi som personer, at bibliotekernes digitale tilbud er professionelle og vedkommende? Ville vi selv bruge dem - hvis svaret er nej, de virker amatøragtige og nej jeg ville ikke selv bruge dem, så er der en ret stor chance for, at vores kunder mener det samme.Vi skal til at holde op med at lade os nøjes med det produkt vores systemleverandører leverer og se lidt på, hvorfor vores produkter ser ud som de gør. Måske hænger det lidt sammen med det faktum, at vores brugere aldrig nogensinde har været draget ind i arbejdet med vores systemer, som vi forventer at de skal bruge og at vores systemleverandører rent faktisk blot leverer det, som vi beder dem om. Et elitært genfindingssystem, der i langt højere grad faciliterer vores eget arbejde og er bygget på vores skolede præmisser end et system, der virkelig ønsker at henvende sig til brugerne.Lad os tage kampen op med os selv og vores systemleverandører i det fremtidige udviklingsarbejde og lad os acceptere det faktum, at hvis vi mener at vores systemer er for dårlige, så er det i høj grad vores egen skyld, da det i høj grad er os selv, der har dikteret udviklingen.

Andre sider om konferencen på Technorati